Om Works

Vores ambitioner er allerede store. Vi vil gøre HR tilgængelig for alle ved bl.a. at bruge ny teknologi og abonnementsbaserede løsninger.

Skyhøje ambitioner

Hos Works™ er ambitionerne skyhøje: Vi vil gøre HR tilgængelig for alle. Store som små.

Indtil nu har HR-funktionen været forbeholdt en bestemt type af virksomheder. De store. Det vil vi gerne lave om på, så både store, mellemstore og små virksomheder kan få glæde af fordelene ved HR. Det kan vi gøre, fordi vi bl.a. bruger ny teknologi og tilbyder abonnementsbaserede løsninger.

Ambitionen er opstået af idéen om, at alle har ret til et godt arbejdsliv. Og fordi vi ved, at glade medarbejdere også er motiverede medarbejdere. Og at det kan ses på bundlinjen.

 

Fire kerneværdier

Uanset hvilken opgave vi står overfor, arbejder vi ud fra fire overordnede værdier: Ordentlige, åbne, professionelle og innovative.

Værdierne gennemsyrer ikke kun måden, vi har valgt at opbygge Works™ på og strategierne vi arbejder ud fra. De gennemsyrer også måden, vi møder kunder og virksomheder på.

 

Virksomheden i centrum

Vi ved, at vejen fra A til B sjældent er en lige linje, når det handler om udvikling af mennesker. Vi er alle forskellige og tænker aldrig helt ens.

På hjemmesiden har vi valgt at illustrere det via den snoede blå streg. Et formsprog der viser, at når det gælder individuel udvikling, er der aldrig to ens ruter.

I praksis vil virksomhederne opleve det ved, at Works™ hjælper med at forene kompetencer og personlige præferencer, bl.a. ved at tilbyde skræddersyede HR-løsninger og ved at have fokus på virksomheden og virksomhedens helt egen personlige HR-vej.

 

Vi har styr på reglerne

Vores samarbejde med advokatfirmaet IUNO betyder bl.a., at vores HR Hotline besvarer HR-juridiske spørgsmål, HR-dokumenterne altid er juridisk opdateret, og at vi kan tilbyde adgang til HR Wiki, der er fyldt med love, guides og nyheder inden for HR-jura.

Alternate Text