Vores datapolitik

Works™ prioriterer din datasikkerhed og fortrolighed. I vores datapolitik kan du læse mere om, hvordan vi håndterer persondata, som vi kommer i besiddelse af, når du besøger vores hjemmeside eller anvender vores forskellige produkter og services.

Works som dataansvarlig

Works™ er dataansvarlig for dine persondata. Vores juridiske oplysninger er:

WORKS corporation IVS
32429990
Njalsgade 19C
2300 København S

Du kan kontakte os på tlf. 3242 9990 eller hello@works.hr.

Hvornår behandler vi persondata?

Du deler dine persondata med os, når du bruger vores forskellige produkter og services. Vi indsamler og behandler nedenstående kategorier af personoplysninger, til en række formål:

  • Rådgivning

Når vi rådgiver dig i forbindelse med et af vores HR produkter eller services, modtager vi en række oplysninger om dig (fx dit navn, e-mail, telefon, virksomhed, stilling, mv.) samt en række oplysninger vedrørende sagen (fx oplysninger om dine ansatte, andre parter, sagens oplysninger, mv.).

Retsgrundlaget for vores behandling er forordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

Afhængig af din henvendelse, kan vi modtage følsomme oplysninger og/eller oplysninger om strafbare forhold og fortrolige forhold.

Retsgrundlaget for vores behandling er i disse tilfælde forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, og databeskyttelseslovens § 8, stk. 3 og 4.

  • Webshop

Når du bruger vores hjemmeside og webshop, indsamler vi først og fremmest oplysninger om din brugeradfærd via cookies. Læs mere under Vores Cookies. Når du foretager et køb eller en henvendelse herom, har vi brug for at behandle dine ordredata og købshistorik.

Retsgrundlaget for vores behandling er forordningens artikel 6, stk. 1, litra a eller b.

  • Viden og events

For at tilmelde dig vores nyhedsbrev og vores events, skal du registrere dig ved at udfylde vores tilmeldingsform. Her skal du oplyse dine kontaktinformationer, herunder navn, din stilling og virksomhed, dit telefonnummer og din e-mail.

Retsgrundlaget for vores behandling er forordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

  • Job

Når du ansøger om at arbejde hos Works™, sender du os en ansøgning hvor du fortæller hvem du er, og hvad du brænder for. Derfor indeholder din ansøgning en række personoplysninger, som vi behandler – herunder dit navn, adresse, telefonnummer, oplysninger om din uddannelsesbaggrund og tidligere stillinger mv.

Vi har kun brug for at modtage oplysninger om dig, der er relevante og nødvendige i forhold til jobansøgningen. Derfor skal din ansøgning som udgangspunkt ikke indsende følsomme persondata – eksempelvis oplysninger om din politiske eller religiøse overbevisning.

Du er altid velkommen til at sende din ansøgning med krypteret mail eller anbefalet post. Vi behandler selvfølgelig altid alle ansøgninger fortroligt.

Retsgrundlaget for vores behandling er forordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

Hvis vi ønsker at anvende dine oplysninger til andre formål end de ovenstående, informerer vi dig altid herom før behandling påbegyndes.

Send en e-mail til hello@works.hr, hvis du ønsker at berigtige, ændre eller slette dine personlige oplysninger, der er registreret i vores system, men også hvis du ikke længere ønsker at modtage e-mails eller i øvrigt har andre spørgsmål til vores datapolitik.


Sikkerhed

Vi går op i datasikkerhed, og opfylder alle sikkerhedskrav for persondata.


Links til andre hjemmesider

På vores hjemmeside er der links til andre hjemmesider og til integrerede hjemmesider. Works™ kan af gode grunde ikke tage ansvaret for deres praksis i forbindelse med indsamling af persondata.

Når du besøger andre hjemmesider, bør du altid læse hjemmesidens politik om beskyttelse af persondata og andre relevante politikker.

 

Vores cookies

Ja, vi bruger også cookies. Det er bare Google Analytics, som vi bruger til at gøre vores hjemmeside, services og produkter endnu bedre.


Adgang til dine personlige oplysninger

Du kan altid få indsigt i de oplysninger, som vi har indsamlet om dig. Du har også ret til at gøre indsigelse mod vores indsamling og mod den videre behandling af dine persondata. Du har desuden ret til at få rettet dine personlige oplysninger, hvis der er behov for det.


Hvor længe opbevarer vi dine personlige oplysninger?

Vi opbevarer alle dine persondata, undtagen følsomme oplysninger, indtil det ikke længere anses for nødvendigt eller følger af et lovkrav.


Hvem behandler dine personoplysninger?

Dine persondata vil som udgangspunkt udelukkende behandles af Works™, men i nogle situationer, er det nødvendigt at videregive persondata for at tilbyde dig vores produkter og services, kan vi videregive dine persondata, når det er nødvendigt for at opfylde en aftale imellem os.

Derfor videregiver vi dine oplysninger til pengeinstitutter, til vores rådgivere, IUNO, for at behandle dine oplysninger til de oplyste formål og til vores databehandlere (IT-leverandører, leverandører af cookie-tjenester og samarbejdspartnere).

Works™ kan i den forbindelse overføre dine personoplysninger uden for EU og EØS, når vi anvender vores IT-leverandør HubSpot eller G Suite. For at udføre en række IT-løsninger, kan HubSpot og G Suite overføre nogle personoplysninger til opbevaring i USA. Overførslen sker sikkert og på baggrund af Privacy Shield-aftalen eller med de fornødne garantier, på baggrund af Kommissionens standardkontrakter.

Hvad er dine persondatarettigheder?

Du har en række særlige rettigheder, når vi behandler dine persondata:

  • Du har indsigtsret til de behandlede persondata
  • Du har ret til at få berigtiget ukorrekte persondata
  • Du har ret til at alt persondata, der opbevares unødvendigt slettes.
  • Du har ret til at begrænse adgangen til behandling, hvis rigtigheden af dine oplysninger bestrides, behandlingen er ulovlig, indtil afgørelse afsiges eller hvis oplysningerne er nødvendige af hensyn til et retskrav
  • Du har ret til at modtage eller få dine persondata videresendt til en anden dataansvarlig
  • Du har altid ret til at gøre indsigelse mod behandling af dine persondata

Hvilke retsmidler har du?

Du kan kontakte os med spørgsmål, klager eller andre henvendelser på tlf. 5373 2920 eller e-mail: hello@works.hr.

Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du også mulighed for at kontakte Datatilsynet:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 33 19 32 00
E-mail: dt@datatilsynet.dk

Bliv kunde i dag
Produkter Om Works